Solen skinner og
foråret er ved at tage rigtig dejligt over.
I går var jeg ude og se
køerne danse. Det var en god og glad oplevelse. Lige inden porten til staldens 200 køer blev åbnet kom solen frem, og det fik humøret til at stige lidt ekstra hos tilskuerne. Man kunne ikke andet end smile og
være glad, og stemningen var helt i top da køerne kom springende, hoppende og dansende ud på den grønne mark. Det var så
sjovt at se sådan et stort dyr te sig som en lille legesyg hund, og lave alle mulige krumspring.
Det er også blevet tid til min lille
forårs give away, som består af et par øreringe med lilla blomster. Hvis du har lyst til at deltage er reglerne sådan,
en kommentar = 1 lod, en kommentar og fastlæser = 2 lodder, kommentar, fastlæser og et link til min give away = 3 lodder. Vinderen udtrækkes d. 2-5.