torsdag den 23. juli 2009

Genbrugs armbånd


Hvad skal man bruge sine modeblade til? Nå jo, man kan jo flette armbånd af dem. Det har jeg fået et par dage til at gå med. Og selv mine piger syntes de er seje. Det er rigtig sjovt, og så er det billigt, og man har altid matrialet liggende. Ikke noget med først ud og købe ind. Nej, bare bruge løs fra stakken, af enten reklamer, aviser eller modeblade.

fredag den 10. juli 2009

MollyMy boheme hårbånd



Vil lige vise en af de nyeste MollyMy hårbånd jeg har lavet. Enkel og super til en sommerfest.

lørdag den 4. juli 2009

Strandtur

Sommer, strand, vand og blåbær muffins. det er hvad min dag skal gå med. Jeg skal bage på flere forskellige måder.
Først skal der bages de lækreste blåbær muffins med hvid chokolade. Opskriften har jeg fået af Maria på trendsales, som var så sød at dele sin bedste opskrift på muffins med mig. Og jeg må sige, de er bare så læækre.
Efter bageriet er der dømt strandtur, hvor jeg skal bage i solen og køle i vandet. Det er inbegrebet af dansk sommer.

Opskriften på blåbær muffins kommer her.
75 g smør
225 g sukker
2 æg
2 dl creme fraiche 38 %
270 g hvedemel
1,5 tsk. bagepulver
150 g blåbær ( jeg har brugt frosne )
100 g hvid cholkolad
Rør smør og sukker sammen. Pisk æggene i et af gangen, og tilsæt creme fraiche. Sigt hvedemel og bagepulver i dejen og rør sammen. Kom blåbær og groft hakket chokolade i og rør forsigtigt. Fordel dejen i muffinsforme og bag dem 30 min ved 180 grader.

onsdag den 1. juli 2009

Små skatte


Så er der hentet skatte hjem fra stranden til farmand. To bitte små søde, døde krabbeunger. De sødeste og fineste min datter kunne finde til sin elskede far som er rejst til Samsø og som først kommer hjem om et par dage.
De er blevet hemmeligt fragtet hjem som blind pasager på bagsædet af Oplen uden jeg anede spor. Godt nok var de ikke hele da de nåede vejs ende, men hvad gør det. Den ene havde tabt den ene krabbeklo og den anden skjoldet. Alt blev fint pakket ind i sølvpapir, og ligger nu og venter på at farmand kommer hjem.