tirsdag den 21. december 2010

søndag den 21. november 2010

søndag den 31. oktober 2010

tirsdag den 26. oktober 2010

fredag den 15. oktober 2010

onsdag den 6. oktober 2010

Cherry on top award

Jeg er rigtig glad og stolt af at ha modtaget, Cherry on top award af nkitkat. Tusind tak for det. Med awarden følger at jeg skal fortælle tre ting om mig selv.

1. Lige for tiden er min fortrukne musik cd med Rasmus Nøhr.
2. Elsker mørk, mørk chokolade.
3. Blogger ikke så meget fortiden. Troede ikke det var muligt for mig at blive mæt af at blogge, men må indrømme at jeg trænger til en lille blog pause.

fredag den 17. september 2010

tirsdag den 7. september 2010

Efterår

Hvordan har du det med denne her fætter? ......Jeg har det fint med den, bare den holder sig udenfor. Rent faktisk er jeg utrolig fascineret af det flotte spind den kan lave, og selv om jeg ihærdigt har prøvet at fjerne det fra mine roser, er der spundet et ligeså flot spind næste morgen jeg står op. Sikke en energi og arbejdsomhed sådan en lille fyr har.

Bagved det flotte spind kan mine afblomstrede roser skimtes. Efteråret er for alvor ved at tage over, og rent faktisk har det været en lille smule koldt de sidste par aftner. Tæpperne er kommet frem sammen de varme drikke, men jeg syntes altså det er lidt for tidligt at tænde op for varmen.

Bare jeg var den lykkelige ejer af en brændeovn.


lørdag den 4. september 2010

onsdag den 1. september 2010

Give away vinder

Så har jeg endelig fundet en vinder af min lille give away.

Malene der har bloggen, hvor kragerne vender, blev den heldige vinder af MollyMy keramik øreringene. Malenes ferie tip lød sådan. Jeg vil gerne anbefale Göteborg. Skøn By :)

Jeg vil gerne sige TAK til alle der har deltaget, og tak til alle jeres søde kommentarer og dejlige ferie tip.

torsdag den 26. august 2010

Badges

For noget tid siden købte jeg en badge maskine i en legetøjsbutik, og hold op hvor har vi haft meget glæde af den.

Badges har mange anvendelses muligheder, bl a. som udsmykning på skoletasken, som broche eller lim den på en ring.
Vi har også lavet prinsesse badges til hele fødselsdags selskabet.


onsdag den 25. august 2010

Kender du det?

Når man er en ivrig loppeshopper som jeg finder man ting og sager man bare må eje. Det gæler b.la denne her skønne lilla hylde. Den er så fin i farven (som jeg desværre ikke kan få mit camera til at vise). Jeg måtte bare eje den. Nu har den så stået der hvor den står lige siden (sammen med et skuffe skab der heller ikke er blevet gjort færdig), fordi jeg ikke kan finde ud af hvor den skal hænge. Jeg må åbenbart erkende, jeg er en samler?

Skum bogstaver

Jeg har køb en hel dåse med store skum bogstaver i Tiger.
Nu skal de forvandles til flotte bogstaver med papir på, så frem med lim og saks og så går vi i gang.

Jeg maler bogstaverne på siden inden papiret limes på, det gir en god dybde på det færdige arbejde. Hvis du ikke lige er til lim og papir, kan du også fint bruge dem som stempler.


tirsdag den 24. august 2010

DIY fine mærkater

Står du og skal til at sylte og mangler de fineste mærkater til krukkerne?

Eller står du som jeg og mangler et par mærkater til dine home made lækkerier?

Så skulle du prøve at gå ind på den her side, hvor du kan lave dine helt egne mærkater ganske gratis.


Flere skibe

Vil lige vise de her billeder af folde papirs skibe som er jeg har fundet her. Jeg syntes de er så fine og dekorative i sig selv med også med lys i.

Hvis du bruger to forskellig farvede papirstykker får skibet en farve og det indvendige af skibet en anden farve.

DIY skibe

Har du ligesom jeg små stykker papir til overs, kan du lave en uro med papirs skibe.
De er hurtig at lave og pynter fint på en snor eller på en række i vindueskarmen.
Vejledning til hvordan de foldes.

søndag den 22. august 2010

Danske frugter

Noget af det bedste ved efteråret er alle de dejlige danske frugter. Jeg er vild med både æbler og pærer og blommer. Igår købe en bakke saftige danske blomme, uhm de smager så godt. Mit foretrukne æble er Elstar, men også Cox Orange og Ingrid Marie smager skønt. Nu kan jeg mærke mine tænder løber i vand, så jeg smutter lige ud og snupper en blomme eller to ;)

lørdag den 21. august 2010

DIY krukke

Jeg har fået ny cream, og syntes egentlig krukken på den gamle var så fin at jeg ikke ville smide den ud.Så nu har låget fået lidt stof og en perle på toppen, se nu matcher den jo til Carlas kjole :)

fredag den 20. august 2010

DIY indpakkede lys

Hvis du ligeson jeg elsker lys og har dem til at ligge rundt om i stakkevis så se med her.

DIY indpakning af lys til en sød lille værtindegave eller bare til pynt hjemme hos dig selv. Du skal bruge et lys, grov bånd, et fint billede printet ud fra nettet, et hæklet hjerte.
Nu skal lyset bare pakkes/rulles ind i papiret og båndet bindes, det hæklede hjerte limes på.

Opskrift på hæklede hjerter finder du her.

Det er en enkel en dekorativ måde at lave pynt på hjemme hos dig selv, eller lav en stak og gi væk i værtindegave.

Enkelt og fint ik? God lørdag til dig.


torsdag den 19. august 2010

Chokoladeøl, uhm

Da jeg var på Bornholm for nu snart 2 uger siden, var jeg selvfølgelig forbi Kjaerstrup chokolade butik.
Ikke for at købe chokolade med hjem ( betydende ikke at jeg afholdt mig fra købte da jeg var der ).
Men for at købe CHOKOLADEØL. Nu er det blevet fredag og weekend, så nu skal den åbnes. Rigtig god weekend til dig..

Kender du Carla?

Nej, det gjorde jeg heller ikke før end i går aftens. Jeg sad og hæklede og ud af nørklerierne kom Carla. Carla er lidt vild og kan flyve. Hun går med fuld makeup og elsker glimmer og pang farver.Carla har en lille bror, der hedder Svend, som er mere til bøger og de stille aktiviteter. Kender du også det at man sidder og hækler uden at vide hvad det skal blive til og lige pludselig begynder ideen at ta form?

tirsdag den 17. august 2010

Hæklede armbånd

Jeg er blevet inspireret af hende her til at hækle armbånd i alle regnbuens farver. De er rigtig hurtige og nemme at lave, og jeg syntes de er blevet super fine. Det syntes min datter åbenbart også for hun snuppede dem alle med i skole.Som lovet vil jeg vise hvad jeg var igang med at lave i går.........dejlige sprøde hjemmelavede isvafler. I fødselsdagsgave i år fik jeg et vaffeljern af min mand, og jeg skal love for det er blevet flittigt brugt her i sommer. Der er stor forskel på smagen fra dem man køber og så til hjemmelavede. Samtidig kan man variere smagen ved at tilsætte f.eks citron, vanille, rom, lakridspulver, cacao osv. Du skulle selv prøve :)

mandag den 16. august 2010

Kan du gætte det

Hvis du ikke kan gætte hvad jeg er igang med at lave, skal jeg nok vise det senere.

lørdag den 14. august 2010

Hama perler

Lidt perleri blev det til i går aftes. Mathilde og jeg var alene hjemme, så vi hyggede os rigtigt med at lege med Hama perler. Nu skal der bare snor i, så har vi et par fine halskæder.Imens jeg var i gang med at børste tænder og gøre klar til at gå i seng, råbte Mathilde inde fra stuen. Mor nu har jeg brugt de sidste perler. Syntes godt nok det var lidt hurtigt hun havde brugt ALLE perlerne. Men hun havde faktisk ret, skålen var tom ;)

Something for me.

Today I will do something for me.
Det skal jeg lige love for jeg fik efterlevet. Jeg har nemlig købt en halskæde med den skønneste neon plexiglas blomst, og jeg er vild med den.
Ved ikke helt hvorfor, men normalt kommer jeg altid hjem med noget til børnene. Kender du også det?


fredag den 13. august 2010

Solskinsøen Bornholm

Natalie Veil har skrevet en bog om Bornholm, der er en rigtig god at købe hvis man gerne vil besøge nogle af de skønneste steder på øen. Jeg har den ihvertilfælde på min ønskeliste.
Syntes hun beskriver øen så godt at jeg længes tilbage til for en uge siden da jeg var på ferie på Bornholm, ved Hullehavn.

torsdag den 12. august 2010

Give away

Har du lyst til at være med i en lille give away leg. Jeg sender et par MollyMy keramik øreringe til den heldige. Farven er lidt svær at gengive, men den er svagt lilla.
Reglerne er, skriv dit bedste ferie tip = 1 lod. Ferie tip og fast læser af min blog = 2 lodder. Ferie tip, fastlæser og link til min give away ( billedet må gerne lånes) = 3 lodder. Jeg trækker den heldige vinder d. 31 aug.

tirsdag den 10. august 2010

Dejlige Damer

Som nogen af jer sikkert ved, så har jeg en svaghed for flotte postkort. Og for et par dage siden fandt jeg disse dejlige postkort med de aller skønneste Damer på. Og ja, dem kunne jeg så ikke leve uden.
Bag på hvert kort står der en lille beskrivelse af Damen. F.eks står der på Hverken fugl eller fisk Damen at hun lader sig ikke sætte i bås. Hun er helt sin egen, en kreativ sjæl der ikke bekymrer sig om hvad andre mener om hende. Har hang til patchwork og mørk chokolade ( gad vide om hun kender mig) :) Bag på mor Dame står der, at hun elsker harmoni og orden. Hun har let til bekymring og urolig søvn. Hun holder af højtlæsning og rengøring. Har en svaghed for kærlighedsnoveller og stærk lakrids.



Selve konvolutten er også helt unik og lavet af gammel tysk landkort. Hvis du ligesom jeg ikke kan stå for de skønne damer, kan de købes hos Petronella.

søndag den 8. august 2010

Nye juveler

Jeg er som så mange andre faldet for farven, neon pink. Det har min datter åbenbart skrevet sig bag øret, for se lige den skønne halskæde hun har lavet til mig. Hun har en helt skål fyldt med juveler, så er spændt på om det også blir til et armbånd :)

lørdag den 7. august 2010

fredag den 6. august 2010

Bornholm, Bornholm, Bornholm.....

Så er jeg hjemme igen efter, ferie på Bornholm. Øen er b.la berømt for sine mange dygtige kunsthåndværkere, og jeg har en stak kort med hjemmeside adresser liggende som jeg skal studere lidt nærmere. Har du også lyst til at kigge med kan du gøre det her på, ACAB.

søndag den 25. juli 2010

ARGH..........

Argh.......kender du det?
Jeg kyler snart min symaskine ud af vinduet........
Tror jeg skal gå ud og ta et glas koldt vand på teressen og køle lidt ned.

fredag den 23. juli 2010

Hæklerier

Jeg er igang med at lave en lille kosmetik pung til Sofie. Tror den blir rigtig sommerlig og fin. Inspirationen til pungen kommer fra Lonni.
Sofies cykel er blevet pyntet, og er nu klar til at komme med på efterskole :)


Hvor er det underligt at skulle undvære sin datter i hverdagen. Nu er det ikke mig der holder øje og passer på mere. Da jeg meldte hende ind havde jeg det så fint med det, men nu hvor det kommer tættere (og også lidt for tæt på) har jeg en meget blandet følelse. På den ene side (når min sunde fornuft spiller ind) ved jeg hun får et fantastisk år, men på den anden side, så har jeg det vildt underligt med det savn der følger med. Mon der er andre der har det som mig?